Supplerende uddannelse
Psykisk arbejdsmiljø for luftfartsansatte
Hvad er en supplerende uddannelse?
En supplerende uddannelse er et supplement til den lovpligtige og obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.
Som arbejdsmiljørepræsentant skal din arbejdsgiver hvert år tilbyde dig 1,5 dags supplerende uddannelse, og i løbet af dit første år som medlem af arbejdsmiljøorganisationen skal du tilbydes 2 hele dages supplerende uddannelse.
Med en supplerende uddannelse får du mulighed for at holde din viden opdateret og ikke mindst få nye værktøjer til dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant.
Hvorfor skal jeg tage en supplerende uddannelse
Som arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt, at du løbende udvikler dine kompetencer, så du kan håndtere arbejdsmiljøudfordringer på den bedst mulige måde. En supplerende arbejdsmiljøuddannelse giver dig ny indsigt, styrker din faglige rolle og gør dig bedre i stand til at samarbejde med ledelse og kolleger om at skabe en sikker og sund arbejdsplads. Uddannelsen giver dig også mulighed for at udveksle erfaringer med andre arbejdsmiljørepræsentanter og give dig ny inspiration til det daglige arbejdsmiljøarbejde. En supplerende uddannelse er en investering i både din faglige udvikling og i arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.
7,5 timer
Svarende til en hel dags supplerende uddannelse.
Søborg
Uddannelsesbevis
Ved gennemførelse af uddannelsen.
3.300 kr. ekskl. moms
Abonnenter får 6 % rabat.
Mulighed for virksomhedstilpasset kursus
Få et uforpligtende tilbud.
En supplerende uddannelse tilpasset luftfartsansatte
Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse Psykisk arbejdsmiljø for luftfartsansatte er tilpasset de særlige arbejdsmiljøudfordringer, du møder i din hverdag som medarbejder i luftfartsbranchen. Uddannelsen er med andre ord særligt målrettet besætningsmedlemmer og arbejdsgivere inden for luftfart.

Som deltager på kurset får du viden om:
- Hvordan passer du på det psykiske arbejdsmiljø i en tid med forandringer og kriser?
- Hvordan kan du forebygge krænkende handlinger og seksuel chikane?
- Hvordan kan du understøtte en rummelig kultur, hvor det gode samarbejde har de bedste kår for udvikling?
Alt det praktiske om kurset
Uddannelsen varer 7,5 timer, svarerende til en hel dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse – se kursusdatoer her. Prisen er 3.300 kr. ekskl. moms, og faktureringen sker før uddannelsesstart. Abonnenter får en rabat på 6 %, som automatisk bliver fratrukket prisen på fakturaen. Uddannelsen er med fuld forplejning – kaffe/te, morgenmad, frisk frugt, frokost samt kage, og undervisningsmaterialer er også en del af pakken. Alle kursussteder er med fri parkering. For at sikre den bedste undervisning består alle hold af højst 20 deltagere. Ved gennemførelse af uddannelsen modtager alle deltagere et uddannelsesbevis. Uddannelsen kan også arrangeres som et virksomhedstilpasset kursus – få et uforpligtende tilbud her.
AFMELDING
Ved afmelding eller flytning til andet kursus 2-4 uger før kursusstart opkræves
et gebyr på 50 procent af kursusprisen. Ved afmelding eller flytning til andet
kursus under 2 uger før kursusstart eller ved udeblivelse uanset årsag opkræves
fuld pris af det oprindeligt tilmeldte kursus, og faktura herfor skal betales.
Ved samtidig tilmelding til nyt kursus opnås 25% rabat på det nye kursus. Du
har mulighed for at overdrage kurset til en anden deltager fra din virksomhed,
hvis du bliver forhindret, såfremt du orienterer os senest dagen inden
kursusstart.
Husk altid at få en skriftlig bekræftelse på din afmelding.
Kursets gennemførelse afhænger af antal deltagere, og vi
forbeholder os derfor retten til aflysning og flytning af kursusdatoer.
TILMELDING
Det er et krav, at du er til stede i alle undervisningstimer.
Når du tilmelder dig kurset, giver du samtidig tilladelse
til, at dine indtastede personoplysninger opbevares sikkert for eksempelvis at
kunne genskabe et eventuelt mistet kursusbevis mod et gebyr. Du kan altid
kontakte os og få dine oplysninger slettet.
FAKTURERING
Faktura sendes ca. to uger før kursusstart, og der gælder 14 dages
betalingsfrist. Er du abonnent hos os, vil kursusrabatten være fratrukket
den tilsendte faktura.
ANDRE BEHOV
Har du særlige behov til kursuslokationens adgangsveje og lokalernes
tilgængelighed, så spørg på kursus@humanhouse.com om lokationen lever op
hertil.