Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse for luftfarten
Bliv klædt på til at styrke arbejdsmiljøet i luften – tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for luftfartsansatte hos Human House. Som Danmarks største autoriserede arbejdsmiljørådgiver og den eneste udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen for luftfart, tilbyder Human House en branchespecifik og praksisnær uddannelse, der er skræddersyet til ansatte i flyselskaber.
3 dage
22 timer ekskl. pauser.
Søborg
Fuld forplejning og undervisningsmaterialer
8.400 kr. ekskl. moms
Abonnenter får 6 % rabat.

Hvorfor skal jeg tage arbejdsmiljøuddannelsen for luftfart?
Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant for flyvende besætningsmedlemmer eller leder med ansvar for ansatte i luftfartindustrien, er det lovpligtigt, at du gennemfører en særlig arbejdsmiljøuddannelse målrettet luftfarten. Uddannelsen er udviklet, så du bliver godt rustet til at håndtere de særlige udfordringer, der følger med at arbejde i luften – både fysisk og psykisk. Du får kompetencer, som du kan tage direkte med ind i din hverdag, hvad enten du er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller har flere års erfaring bag dig.
Hvad får jeg ud at deltage på uddannelsen hos Human House?
Hos Human House får du adgang til specialister med dyb branchekendskab og mange års erfaring med rådgivning i luftfartens arbejdsmiljø. Vores ambition er at hjælpe dig og din virksomhed til at skabe trygge, sunde og attraktive arbejdspladser i luften.
Deltagerne på uddannelsen kommer med vidt forskellige erfaringer, så du kan forvente et læringsfællesskab præget af vidensdeling, inspiration og netværk.
Hvem henvender kurset sig til?
Arbejdsmiljøuddannelsen for luftfart er for alle medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen inden for luftfartsindustrien – fra arbejdsgivere og arbejdsledere til arbejdsmiljørepræsentanter.
Uddannelsens opbygning
Bliv bedre rustet til dit arbejde i luftfarten
I løbet af uddannelsens 3 dage får du grundlæggende viden om arbejdsmiljøet i luftfartsindustrien, og du får mulighed for at sparre og dele erfaringer med andre medarbejdere i branchen. Undervisningen er tilrettelagt mellem klassisk undervisning, praktiske øvelser og gruppearbejde.
Dag 1 & 2
På dag 1 og 2 introduceres du til lovgivning, arbejdsmiljøorganisationens rolle og opgaver samt de særlige bekendtgørelser og regler for luftfart. Du bliver samtidig klogere på, hvordan psykisk arbejdsmiljø, kriseberedskab og håndtering af udfordrende situationer kan håndteres i praksis.
Hjemmeopgave
Mellem dag 2 og 3 arbejder du med en hjemmeopgave om en problemstilling fra din egen arbejdsplads. Opgaven giver dig mulighed for at omsætte teori til konkrete løsninger og få faglig sparring.
Dag 3
På dag 3 fremlægger du din praktiske opgave for gruppen. Du lærer, hvordan du bedst kan formidle og motivere om arbejdsmiljø og påvirke holdninger og adfærd. Samtidig får du et samlet overblik over arbejdsmiljøområdet og bliver mere bevidst om din egen rolle og kompetencer.

Få ekstra dybde i dit arbejdsmiljøarbejde
På den supplerende uddannelse Psykisk arbejdsmiljø for luftfartsansatte lærer du, hvordan du samarbejder bedst muligt og håndterer problemstillinger vedrørende psykisk arbejdsmiljø i luftfarten.
Kurset bygger videre på den viden, du får på arbejdsmiljøuddannelsen for luftfart.
Alt det praktiske om kurset
Uddannelsen varer 3 dage, hvilket svarer til 22 timer ekskl. pauser – se kursusdatoer her. Prisen er 8.400 kr. ekskl. moms, og faktureringen sker før uddannelsesstart. Abonnenter får en rabat på 6 %, som automatisk bliver fratrukket prisen på fakturaen. Uddannelsen er med fuld forplejning – kaffe/te, morgenmad, frisk frugt, frokost samt kage, og undervisningsmaterialer er også en del af pakken. Alle kursussteder er med fri parkering. For at sikre den bedste undervisning består alle hold af højst 20 deltagere. Ved gennemførelse af uddannelsen modtager alle deltagere et uddannelsesbevis. Se svar på ofte stillede spørgsmål her.
Uddannelsen kan også arrangeres som et virksomhedstilpasset kursus – læs mere her.
Læs alle betingelser ved tilmelding
[terms_text id=1848]
Tilmeld dig uddannelsen og find kommende hold

Arbejder du uden for luftfartsindustrien?
Hos Human House tilbyder vi en professionel og kvalitetssikret arbejdsmiljøuddannelse for alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som arbejder uden for luftfartsindustrien. På uddannelsen lærer du, hvordan du skaber de bedste rammer inden for arbejdsmiljø.
