Sådan får du din medarbejder godt tilbage efter sygdom
Sygefravær handler både om helbred, privatliv og arbejdsmiljø. Vi ved, at arbejdets tilrettelæggelse, tempo, krav og kultur påvirker risikoen for længerevarende fravær. Samtidig ligger sygefraværet generelt højere i den offentlige sektor end i den private – også i samme typer job – hvilket peger på, at der er et stort potentiale i at arbejde mere systematisk med både arbejdsmiljø og tilbagevenden. Men uanset om I er en offentlig eller privat arbejdsplads, er grundprincipperne for en god tilbagevenden de samme.
Det er vigtigt at kunne vende godt tilbage
De fleste vil på et tidspunkt være sygemeldt fra arbejdet. Sygdom i sig selv er ikke usædvanligt – men måden, arbejdspladsen tager imod medarbejderen på, kan gøre en stor forskel. En gennemtænkt tilbagevenden kan styrke både trivsel, engagement og fastholdelse, mens en rodet eller for hård opstart kan øge risikoen for tilbagefald.
Den sygemeldte vender ofte tilbage med blandede følelser: glæde over at være i gang igen, men også usikkerhed på, om kræfterne rækker, og hvordan kollegerne vil reagere. Her er det arbejdspladsens ansvar at skabe rammer, der gør det trygt at starte igen – og legitimt at sige til og fra undervejs.
Forbered arbejdspladsen før opstart
En god tilbagevenden begynder, før medarbejderen møder ind. Når du som leder får besked om, at medarbejderen er klar til at komme tilbage, er det en fordel at bruge lidt tid på at forberede jer.
Skab først overblik: Hvor længe har fraværet varet? Har der været flere forløb? Er der aftaler med læge, jobcenter eller andre, som I skal tage hensyn til? Se så på opgaverne: Hvilke er særligt krævende – fysisk eller psykisk – og hvilke egner sig til en blid opstart? Overvej også, hvordan arbejdstid, pauser og møder kan tilpasses i en kortere periode.
Har I en arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder, kan det være oplagt at inddrage vedkommende i at finde gode løsninger. De har ofte et godt blik for, hvor der kan justeres i arbejdets indhold og organisering. De nærmeste kolleger kan orienteres kort om, at der tages særlige hensyn i en periode – uden at dele private helbredsoplysninger.
Faktaboks
Sygefravær og arbejdsmiljø – hvad ved vi?
- En betydelig del af sygefraværet kan relateres til et arbejdsmiljø, der ikke er optimalt – særligt når fraværet varer mere end få dage.
- Forbedringer i arbejdsmiljøet har størst effekt på det længerevarende sygefravær – altså de forløb, der er mest belastende for både medarbejdere og arbejdsplads.
- Arbejdsmiljø handler både om fysiske forhold (belastninger, ergonomi, ulykker) og psykosociale forhold (krav, indflydelse, støtte, mening, konflikter).
Kilde: Arbejdsmiljø og sygefravær, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Den gode velkomst og den første dialog
Når medarbejderen møder ind igen, er det vigtigt, at du som leder prioriterer en kort, rolig samtale. Den lægger fundamentet for forløbet.
Start med at byde velkommen og forklar, at formålet er at finde en opstart, der er realistisk og bæredygtig – ikke at teste, om medarbejderen ”kan holde til det”. Spørg, hvordan medarbejderen selv oplever sin situation i forhold til arbejdet: Hvad føles muligt nu, og hvad vil være for voldsomt at starte med?
Tal derefter konkret om opgaver, møder, tidspunkter og samarbejdssituationer, hvor der kan være behov for særlige hensyn i den første tid. Afslut med at aftale, hvornår I følger op igen – for eksempel efter en til to uger – og hvordan medarbejderen kan sige til, hvis noget viser sig uholdbart.
Gradvis opstart og tilpasning af opgaver
For nogle giver det mening at vende direkte tilbage til fuld tid og normale opgaver. For andre – særligt efter længerevarende eller gentagne sygeforløb – er det urealistisk og risikabelt. Her kan en gradvis opstart være et afgørende redskab.
Det kan for eksempel indebære, at medarbejderen i en periode:
- arbejder færre timer end normalt
- starter med de mest overskuelige og kernerelevante opgaver
- midlertidigt skærmes fra de mest krævende kunder, borgere, projekter eller tidspunkter
- har aftalte pauser eller mulighed for kort at trække sig, hvis det bliver for meget.
Lav en konkret plan sammen – gerne skriftligt – så det er tydeligt, hvad I har aftalt, og hvornår planen skal evalueres. Det vigtigste er, at både leder og medarbejder oplever, at planen er realistisk. Driften kan friste til at accelerere for hurtigt, men en for hurtig optrapning kan ende med et nyt sygeforløb.
Brug arbejdsmiljøorganisationen aktivt
På arbejdspladser med en arbejdsmiljøorganisation er det oplagt at bruge den aktivt. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere kan for eksempel:
- hjælpe med at finde praktiske løsninger på midlertidige hensyn
- bidrage til at forklare særlige aftaler for kolleger, så de opleves som fagligt begrundede
- være med til at se efter mønstre i fraværet, der kan pege på arbejdsmiljøudfordringer.
På den måde bliver den enkelte tilbagevenden ikke kun en enkeltsag, men også en kilde til læring om, hvordan arbejdet kan tilrettelægges bedre for alle.
Fællesskab, kultur og forebyggelse
Tilbagevenden handler ikke kun om timer og opgaver. Den sociale dimension er mindst lige så vigtig. Det betyder meget, om man føler sig som en del af fællesskabet eller som ”den syge”, der står lidt udenfor.
Som leder kan du støtte fællesskabet ved at opfordre kolleger til at tage den tilbagevendte med i pauser og uformelle sammenhænge – uden at gøre det til et krav. Vær opmærksom på, hvordan der tales om sygdom og fravær: Er tonen respektfuld og nøgtern, eller fyldt med gætterier og rygter?
Samtidig er det vigtigt at se på det større billede: Hvis flere medarbejdere har svært ved at komme godt tilbage, eller hvis der er mange lange sygeforløb i bestemte funktioner, kan det være et tegn på, at der er behov for at styrke arbejdsmiljøet. Her kan ledelse og arbejdsmiljøorganisation sammen bruge erfaringerne fra konkrete sager til at udvikle mere robuste løsninger.
Når arbejdspladsen arbejder bevidst med både en god tilbagevenden og et sundt arbejdsmiljø i hverdagen, er gevinsten dobbelt: Medarbejdere, der oplever sig trygge og værdsatte – og færre sygeforløb, der slider på både mennesker, kvalitet og økonomi, uanset om virksomheden er privat eller offentlig.
Kontakt